Vil du være med i Ultrapanelet?
Er du mellem 9 og 14 år, og har du lyst til at være med i Ultra Nyt? Og vil du gerne hjælpe os med at gøre vores programmer på DR Ultra endnu bedre? Så er du kommet til det helt rigtige sted på internettet!
Som en del af Ultrapanelet får du nemlig mulighed for at stille Ultra Nyt spørgsmål, fortælle, hvad der sker i dit liv og sende hilsner. Og nogle gange har vi også brug for at høre jeres mening om nogle af de ting, der sker i verden lige nu. Vi bruger også jeres idéer og tanker, når vi udvikler vores programmer på DR Ultra, eller undersøger, hvad I egentlig synes om vores indhold. Der er med andre ord masser af gode grunde til at blive en del af Ultrapanelet.
Vi har brug for lige præcis dig, uanset hvor du bor henne i landet, og hvor ofte du ser DR Ultra, så hvis du synes, det lyder fedt, så tilmeld dig Ultrapanelet lige her!
Hvad kræver det af dig?
- Du skal være mellem 9-14 år
- Du har lyst til at dele dine holdninger og meninger
- Du har ikke noget imod at filme dig selv med din telefon
- Du har lyst til at være med i Ultra Nyts nyhedsudsendelser
Er du allerede medlem kan du logge ind her.
Hvis du stadig er i tvivl om, hvad Ultrapanelet er, og hvad det kræver at være med, kan du læse mere ved at klikke dig videre herunder.
Du kan også kontakte os på ultrapanelet@dr.dk.